Og så fint ser der ud hos Pure Senses.

Den ultimative forkælelse – til den gravide krop

(Behandlingen er sponsoreret af Pure Senses)

Når jeg virkelig skal forkæle mig selv er det ofte med en ansigts- eller kropsbehandling. Der er ikke meget der slår at starte dagen (jeg booker altid morgentiderne) med en afslappende behandling, der efterlader både krop og sjæl med en ro og glød som man altså ikke kan få med selv den bedste hjemmebehandling.

For et par måneder siden hørte jeg om Pure Senses på Østerbro, der er startet af to kvinder, der tidligere var hos Amazing Space. Og fordi Amazing Spaces produkter fylder næsten hele min badeværelseshylde, skyndte jeg mig at booke en tid til en Lift & Firm Facial hos Helene. Og det skulle vise sig at være en rigtig god ide. Ansigtsbehandlingen er nemlig den måske allerbedste jeg nogensinde har prøvet. Og som tidligere skønhedsredaktør har jeg været så heldig at få lov til at prøve efterhånden en hel del.

Efter ansigtsbehandlingen tilbød Helene mig at teste Pure & Pregnant – en afslappende og fugtgivende behandling til alle os gravide, og et par uger senere lå jeg igen på briksen i klinikken på Århusgade.

Selve behandlingen starter med et varmt fodbad, kroppen pakket lunt ind i en blød kåbe fra Karmameju (den står højt på min ønskeliste), beroligende musik og en kop detox te fra Amazing Space i hånden – og så er stemningen ligesom sat. Omkring 10 minutter senere lå jeg på maven på briksen (med maven naturligvis placeret i en særlig gravidpude, der gør det at lægge på maven til en behagelig oplevelse), og langsomt blev min krop masseret ind i varme olier, der både smidiggør og fugter huden. Mine skuldre og nakke har været ret ømme under hele min graviditet så her brugte Helene varme lavasten til at smelte spændinger og mioser væk. Det var himmelsk. Halvvejs i behandlingen skulle jeg om på ryggen, og så var det blevet tid til at forkæle den spændte hud på maven med en fugtgivende og opstrammende maske. Fødderne fik også en tur og Helene smurte en kølende og vanddrivende maske på både mine underben og fødder, mens hun gav zoneterapi (og bare rolig, hun har helt styr på, hvor der må trykkes og hvor der ikke må, når man er gravid). Og det er netop kombinationen af klassiske behandlinger og zoneterapi, der gør Pure Senses til et ret unikt sted, som jeg virkelig kan anbefale.

Jeg havde det simpelthen så godt efter behandlingen, og var totalt afslappet. Sådan næsten på det stadie, hvor jeg følte at jeg befandt mig i en bobbel. Væk var de tunge fødder og spændingerne i skuldrene – i hvert fald for en stund.

Hvis du er blevet fristet kan du læse mere om Pure Senses og deres behandlinger lige HER.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.