Louis Vuitton lancerer en ny duft

Da Louis Vuitton i 2016 lancerede sin første kollektion af parfumer var det 70 år siden det franske modehus sidst havde skabt en duft, og den er for længst blevet fortid og uden at så meget som en dråbe af den eksisterer i dag. Louis Vuitton har derfor haft en del at indhente, så da den franske næse Jacques Cavallier Belletrud i 2012 blev hentet til modehusets duftatelier i Grasse fik han til opgave at skabe en hel kollektion af dufte. Fire år senere var han (og Louis Vuitton) klar med hele syv blomstrende dufte, og nu lanceres den ottende, Le Jour Se Léve.

Mandarin blander sig med noter af tempeljasmin, magnoliablade, osmanthus og solbær, og det gør Le Jour Se Léve til en delikat, mild og på een gang både frisk og varm duft. Med den nye parfume ønskede Belletrud at lede tankerne hen på øjeblikket, hvor de første solstråler rammer ved daggry, og lukker man øjnene er det ikke svært at forestille sig de frodige blomstermarker i Grasse en tidlig morgen.

Le Jour Se Léve er i butikkerne og online nu.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.