Her er BB cremen, der vinder over de andre

Min hud er altid pænest om sommeren, hvor den har en smule glød, og selvom den takket være lidt pigmentforandringer hist og her er langt fra så fin som jeg ville ønske den var, elsker jeg alligevel at give den mere luft og mindre foundation over sommeren. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har et helt arsenal af foundations herhjemme, men jeg bruger særligt én i øjeblikket. Og den kan lidt mere end en almindelig foundation. Beautifying BB cream fra Kiehl’s har en konsistens, der er nem at arbejde ind i huden – og ligeså vigtigt – den har solfaktor 50, hvilket er et absolut must, hvis man som jeg har tendens til pigmentforandringer.

Min hud får tydeligt en mere ensartet overflade, men den dækker altså ikke så meget at pigmentforandringerne forsvinder. Til gengæld føles den let på huden og fugter uden at fedte. Den findes i fire farver, og i øjeblikket mikser jeg Fair og Light med hinanden, så de rammer min hudtone. Når vi kommer lidt længere hen på sommeren satser jeg på, at Light bliver perfekt.

Køb den HER.

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.