Josephine Mai, Hårstylist og Makeupartist

31-årige Josephine Mai er en af landets mest eftertragtede hårstylister og makeupartister. Du har set hendes arbejde i kampagner for Sand, By Malene Birger og Baum und Pferdgarten, og så har hun de seneste 9 sæsoner lavet hår på de største shows ved de internationale modeuger. Kig med, når hun viser beautyfavoritterne frem, og deler sine bedste tips.

*artiklen indeholder affiliatelinks

ANSIGTSPLEJE

“Der kommer forhåbentligt et tidspunkt, hvor jeg lærer det, men jeg er et af de mennesker, der ikke altid tager min makeup af om aftenen. Jeg elsker olier, og om dagen bruger jeg Daily Reviving Concentrate fra Kiehl’s og Multi Corrective Cream, der også er fra Kiehl’s. Når jeg renser min hud om aftenen bruger jeg altid Bioderma, og derefter Midnight Recovery Concentrate fra Kiehl’s. Jeg bruger en maske måske en gang om ugen, og det er ofte en let eksfolierende maske. Vinterens kulde og den tørre luft indenfor kan virkelig bide i huden, og hvis min hud føles som om den mangler lidt fugt er jeg glad for Skin Food fra Weleda. Det er egentlig en creme, men jeg bruger den som en slags natmaske, da den er ret fed. Jeg får sjældent urenheder, men mine læber bliver altid ret tørre om vinteren, og jeg har altid Lucas’ Papaw Ointment Lip Balm med i tasken. Hvis jeg ikke har makeup på, kommer jeg gerne en smule på vipperne for at give dem lidt fylde. Eller jeg bruger den på øjenlågene som en gloss. Den kan lidt af det hele, og redder også tørre neglebånd eller albuer.”

KROPSPLEJE

“På kroppen bruger jeg Aroma Therapy Body Lotion fra Tromborg, der dufter vanvittigt godt og føles virkelig lækker. Nogle gange bruger jeg også en kropsolie fra Karmameju, og har jeg tiden til det en oliebaseret bodyskrub, der både gør huden blød og giver den fugt. Det er særligt her om vinteren, hvor jeg kan mærke min hud har ekstra brug for det.”

MAKEUP

“Jeg bruger ikke meget makeup, og føler mig hurtigt utilpas eller nærmest klædt ud, hvis jeg er kommet til at tage for meget på. Jeg har i mange år brugt Face & Body Foundation fra MAC. Den har en let konsistens, og giver et meget naturligt resultat. Med fingrene dupper jeg en smule i ansigtet på de områder, hvor jeg har en tendens til at blive en anelse rød. Hvis jeg har en bums dækker jeg den med Loose Mineral Foundation fra Youngblood. Mineralpudder reflekterer lyset, så det er vigtigt, at der ikke er for meget shine i den. Brug altid en face mist ovenpå en mineralpudder, da det får den til at sætte sig og du undgår et pudret look. Jeg børster mine bryn med Boy Brow fra Glossier og kommer en smule mascara på vipperne. Mine favoritter er Lash Slick fra Glossier og Miss Baby Doll fra L’Oreal Paris. Hvis man som jeg er blond, er et godt tip at bruge en grå khol på den øverste våde kant. Jeg smudger den ind mellem vipperne for at give lidt mere dybde og tæthed ved rødderne. Til fest giver jeg den lidt mere gas på hud og bryn, men jeg bruger sjældent hverken læbestift eller øjenskygge. Når jeg skal fremhæve mine kindben bruger jeg Powder Eye Shadow i farven Truth fra Illamasqua, som jeg børster en lille smule på under kindbenene. Jeg elsker farverige negle og nail art – bare ikke på mig selv. Glimmer på neglene er derimod er altid et hit hos mig.”

HÅR

“Jeg vasker mit hår alt for ofte. Enten hver dag eller hveranden. Mit hår typisk skandinavisk, og det bliver hurtigt fedtet at se på, og så elsker jeg virkelig følelsen af et velduftende og nyvasket hår. Jeg børster altid håret inden jeg går i bad og sjældent efter. Hvis det er meget filtret sprayer jeg det med Untangled fra Kevin Murphy. Jeg lader altid mit hår lufttørre med masser af saltvandspray i og lidt leave-in conditioner i spidserne. Når det er nogenlunde tørt sprayer jeg tørshampoo i bunden for at give det fylde og tekstur. Mine favoritter er Dry Texturizing Spray fra Oribe og den billige XXL Volume fra Batiste. Sidst jeg blev klippet var det af en kollega under modeugen i Milano tilbage i Februar. Det var lige efter Prada showet og over en flaske rødvin. Jeg har virkelig svært ved at finde en frisør, der ikke klipper det for pænt. Mit hår skal hellere være lidt undone at se på fremfor nyklippet.”

PARFUME

“De sidste 5 år har jeg brugt Santal 33 fra Le Labo. Jeg bruger ikke meget parfume og ikke hver dag, men jeg elsker, hvordan dufte kan vække sanserne. Fordi jeg har så meget at gøre med dufte i min profession er jeg lidt forsigtig med parfume, og jeg sprøjter det aldrig direkte på huden af frygt for at få parfumeallergi. I stedet sprayer jeg parfumen ud i rummet eller på mit tøj.”

BEAUTY BEHANDLING

“Jeg vil så gerne blive bedre til at forkæle mig selv med behandlinger, men jeg har svært ved at finde tiden til det. Jeg har altid tænkt, at det var noget jeg skulle gøre mig i, når jeg blev 30, men nu er jeg 31, og det er ikke rigtig sket endnu. En skøn ansigtsbehandling, hvor jeg bliver nusset i ansigtet og får hovedbundsmassage er min favorit. For mig handler det mere om velvære end om at gøre noget godt for min hud.”

WORKOUT

“I perioder, hvor jeg har mange rejser med arbejdet, får jeg ikke trænet så meget som jeg gerne ville, men ellers har jeg en nogenlunde fin rutine. Jeg tager i fitnesscenter et par gange om ugen og elsker hold som Puls & Styrke eller Stram Op, hvor der står en eller anden og råber, hvad jeg skal gøre. Jeg misunder lidt dem, der bare lige løber en tur. Jeg har altid været mega dårlig til at løbe og synes det er så ubehageligt. Nogle gange har jeg tvunget mig selv til det, men jeg har lyst til at stoppe hvert sekund.”

SUNDHED

“Jeg tænker over, hvad jeg spiser, og forsøger at skabe en god og naturlig balance. Nogle dage kan jeg godt gå all-in, og så næste dag har jeg lyst til at være sund. Jeg spiser hverken fisk eller skaldyr af den simple grund, at jeg ikke kan lide det, og det er sjældent jeg har lyst til kød. Jeg sætter ikke restriktioner for mig selv i forhold til, hvad jeg må spise og ikke må, da jeg af erfaring ved, at hvis der er noget jeg ikke må får, så får jeg pludselig virkelig meget lyst til det. Jeg har ikke en sød tand, men hvis der er slik og især lakrids i nærheden kan jeg simpelthen ikke styre det. Derfor køber jeg det næsten aldrig. Bliver jeg sulten i løbet af dagen tager jeg en skive rugbrød eller et par gulerødder med humus.”

Følg Josephine Mai på Instagram @josephinemai

Billeder af Zuzana Janosova @sjuloves

 

 

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.