Den første gang – og så den anden

Nu sidder jeg her igen. Med en kæmpe fodbold på maven og 6-7 uger til termin. Jeg føler egentlig ikke helt, at jeg kan tillade at brokke mig for jeg har det godt og maven sidder, hvor den skal, men jeg gider virkelig ikke mere. Sådan havde jeg det ikke første gang. Jeg elskede (næsten) hvert et øjeblik, og vidste præcis, hvor stor baby var, hvad jeg ikke måtte spise og jeg følte mig i det hele taget virkelig godt forberedt. Det hele var så spændende, og hverken (meget) vand i kroppen eller en skyhøj vægt kunne slå mig ud. Jeg så endda frem til at opleve selve fødslen, og tænkte det umuligt kunne gøre så ondt som alle andre kvinder, der har prøvet det, ellers siger. Det kunne det så godt.

I sidste uge startede jeg til yoga. En af de andre gravide spurgte mig om, hvor langt jeg var, og jeg blev pludselig i tvivl. 32 uger… eller måske 33? Og det illustrerer meget godt, hvordan den her graviditet har været. På sin vis meget lettere fordi jeg har været igennem det før, men jeg har også savnet den der boblende og spændte følelse som jeg gik rundt med den første gang. Og synes egentlig bare at maven er i vejen. Nogle gange har jeg helt dårlig samvittighed over for min lille baby inde i maven. Jeg glæder mig selvfølgelig vanvittigt meget til at møde ham/hende, men jeg har det som om jeg har været gravid for altid. Det har helt sikkert også en del at gøre med, at maven kom med det samme denne gang. Faktisk kom den dagen efter jeg fandt ud, at jeg var gravid igen. Og jeg var altså kun 5 uger henne. Det var som om, at min krop omstillede sig fra den ene dag til den anden. Så snart jeg fandt ud af, at jeg var gravid, vidste min krop det også. Derfra gik der ikke mere end et par uger til jeg ikke længere kunne passe mine jeans pga. maven. Fascinerende, og en anelse irriterende.

Det blev til en lidt længere snak, men egentlig ville jeg bare vise jer videoen fra Story of This Life. Den rammer virkelig plet, og gør mig glad fordi jeg åbenbart ikke er den eneste, der har det som jeg har det.

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

    1. Haha ja! Det er så dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste der har det sådan med at være gravid for anden gang <3 Tak fordi du kommenterer!
      KH