Smykker fra Maria Black, stor ring fra Dyrberg/Kern og solbriller fra Givenchy og Ganni.

”Jeg synes selv, at mine tæer er underlige. Da jeg var 14 år var der en i min familie, der sagde at jeg havde mine farfars fødder. Og han var altså en mand på to meter med kæmpe lemmer. Jeg frygtede, at mine fødder ville vokse for meget så i bedste kinesiske tradition klemte jeg mine fødder ned i sko, der måske var et halvt nummer for små.”

Skjorte fra Envii og bukser fra Asos.

Læderjakke fra Ganni og skjorte fra & Other Stories.

”Begge par sko er items, jeg ikke skiller mig af med, før der kun er en enkelt knap tilbage. Sandalerne havde jeg først i sort, men de blev hurtigt slidt ned, og så var jeg heldig at finde dette par på et lagersalg. Støvlerne fik jeg i gave fra en kunde, der synes jeg havde gjort et fantastisk stykke arbejde. Jeg bliver så glad, når jeg har dem på med den tanke i baghovedet.”

Sandaler fra Designers Remix og støvler fra Karen by Simonsen.

Kjole fra Ganni, vest fra Monki, bælte fra Mulberry og sko fra Marimekko.

Taske fra Ganni, armbånd fra Sloan Sable og Maria Black samt ur fra Dyrberg/Kern.

”Mange af mine smykker er arvestykker fra enten min oldemor eller farmor. De to grønne ringe er fra krigstiden og har fulgt min familie i generationer.”

Arvestykker og lille guldring med lys sten fra Dyrberg/Kern.

Kjoler fra Ganni.

T-shirt fra Ganni, nederdel fra Envii og bælte fra Calajade.

Kjole fra Ganni.

“I forbindelse med min flytning har jeg arvet en masse ting. Bordet havde jeg planer om at sætte i stand, men da jeg havde slebet det og skulle til at male, synes jeg, at det var så fint i sin uperfekthed, at jeg lod være med at male det. Stolene er genbrug fra en restaurant i Tivoli.”

Tasker fra Ganni.

Kjole fra Ganni og bluse fra Kokoon.

"Midt i flytterod og med håndværkere, der aldrig blev færdige, var jeg nødt til at have mig en plante, der fik mit hjem til at virke som et. Så selvom jeg ikke havde flere arme eller mere plads i bilen, klemte jeg min ven ind på bagsædet med reol, en åben bagsmæk og med planten på skødet. Jeg er sådan et menneske, der skal have alt med på én gang."

Skjorte og bukser fra Ganni og smykker fra Maria Black, Dyrberg/Kern og Sloan Sable.

Taske fra Calvin Klein og solbriller fra KBL.

”Jeg er ikke længere typen, der shopper spontant, men da jeg så dette håndlavede marrokanske tæppe var jeg ikke i tvivl om, at det ville være et af mine bedste køb nogensinde.”

Støvler fra Ecco, stilletter fra & Other Stories og sandaler fra Marimekko.

Kimono og jakke, begge fra Ganni.

Closet Confidential // Charlie Bredal

Hun har gået shows for Maison Margiela og Saint Laurent og lavet forside til i-D magazine med Cara Delevigne. Der har været fart på 22-årige Charlie Bredals modelkarriere siden hun blev opdaget som 15-årig, og udstyret med et par meterlange ben, et dragende ansigt og en sprudlende personlighed er der ikke noget at sige til, at der er rift om hende.

Vi bliver budt velkommen af en storsmilende Charlie i lejligheden i København, hvor arvestykker vægter højere end designermøbler og hvor man ikke er et sekund i tvivl om, at der bor nogen. Indretningen er personlig, og vi får med det samme lyst til at gå på opdagelse blandt bøger, kunst og de mange fund, der gør lejligheden til et hjem. I stedet går vi på opdagelse i Charlies garderobe, der hurtigt afslører et shoppehjerte der banker for Ganni og en stil, der både er afslappet, sporty, fyldt med print og med referencer til Det Vilde Vesten.

Hvad inspirerer dig?

”Jeg er meget inspireret af film og kunst. Jeg elsker film, hvor der er gjort noget ud af kostumerne, og jeg kan blive så inspireret af stilen i en film, at jeg i månedsvis klæder mig efter den. Midnight in Paris, der foregår i 20’ernes Paris, er en af dem.”

Hvor shopper du?

”Jeg shopper næsten altid secondhand. Selv hvis jeg har forelsket mig i noget, går jeg hardcore efter det i genbrugen eller online, og det ender altid med, at jeg er heldig. Mit yndlingsbrand er Ganni, og mærket dominerer virkelig mit klædeskab. Jeg elsker Gannis sans for at få kvinder til at se afslappede ud i en kreation, der er så smuk, at man kunne bære det til galla. Og så er jeg vild med printet, og den måde tøjet sidder. Det er altid lige i øjet.”

Hvordan ser et typisk hverdagsoutfit ud? Og hvad har du på til fest?

”Jeg er oftest klædt i et par bukser fra Ganni, enten som et sæt med matchende bluse eller en T-shirt og en masse smykker. Til fest har jeg næsten altid en kort kjole på, løst hår og endnu flere smykker.”

Dine favorit accessories?

”Mine ører er altid overfyldt med Maria Black, og så har jeg altid min elskede Trine Tuxen guldkugle i det højre øre. Jeg skifter mellem sølv og guld, og lige nu er min nye yndlings accessory en ankelkæde, der minder mig om Snorkfrøken fra Mummitroldene.”

Du har 5 minutter til at gøre dig klar. Hvad tager du på?

”Et sæt. Gerne bukser og matchende bluse.”

Hvad kommer vi aldrig til at se dig i?

”Jeg tror efterhånden, at jeg som model er blevet set i alt fra en manga-inspireret kawaii stil til et elegant suit.”

Hvad er dit beauty musthave til sommer?

”Jeg er virkelig den dårligste at spørge om beautytips, for jeg har ingen, men jeg elsker fodbad. Og pæne fødder om sommeren er jo ret godt.”

Høje hæle eller flade sko?

”Flade forever.”

Det bedste stylingtip, du har fået på et modeljob?

”At dampe tøjet. Jeg troede seriøst at strygejern, var det eneste der fandtes, men der findes også ’hånd-dampere’, og de er geniale til at glatte tøjet. Og det uden at man skal være bange for at brænde noget i stykker, hvilket er sket lidt for mange gange for mig.”

Hvad er det mest sjoveste ved at være model?

”At få lov at gakke ud.”

Følg Charlie på Instagram @isitcharlie

Billeder af Zuzana Janosova @sjuloves

 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.