“Skjorten har været min mormors yndlingsskjorte. Den er fra Celli Freifeldt, Dronningens skræddermester, og har den mest fantastiske farve. Jeg styler den oftest med højtaljede jeans for at skabe kontrast og balance i looket.”

"Jeg har Céline på hjernen – og i hjertet – og har mange gode accessories derfra. Her ses mine to beige favoritter; solbriller og støvletter. Øreringene fra Ole Lynggaard, som jeg har på hver dag, er en gave fra min kæreste. Spejlet er min mormors."

"Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har set en så smuk beklædningsgenstand, som denne gyldne brokade-jakke fra SANDs nye efterårskollektion. Den bliver uden tvivl mit favorititem i garderoben de kommende mange efterår og vintre."

“Boyy tasken med det karakteristiske spænde bruger jeg til arbejde. Der er plads til min computer og den er både pæn og praktisk. De hvide støvler er en high street-favorit fra Topshop, mens de andre støvler er fra Gucci.”

“Jeg vil tro, at folk der ser mig i sommervarmen tænker, at jeg ikke ejer andet tøj end disse to blomstrede silkekjoler fra SAND. Jeg har skiftevis den lyserøde og den blå på hver eller hver anden dag – og jeg elsker dem.”

“Gennem de sidste tre år, har jeg gået med neglelak stort set hver dag – og det har været den klassisk røde ‘Really Red’ fra Essie. Nu bruger jeg lige meget rød og nude fra Essie. Jeg har et trick til at få neglelakken til at holde i flere uger; et lag base coat, to lag neglelak og to lag top coat. Voila!”

“Jeg vælger mine tasker med stor omhu, da jeg går efter kun at eje en af hver type. Klassikeren fra Chanel købte jeg på en rejse til Barcelona for tre år siden, og den var mit første rigtig dyre fashion-køb. Det føltes godt at investere i sin drømmetaske, som jeg regner med at have til jeg er 80 år, og derefter lader den gå i arv til min fremtidige datter. Håndtasken fra Strathberry er helt fantastisk med sin specielle lukning og den smukke farvekombination; brun, hvid og navy. Og så elsker jeg, at jeg ikke kender andre der ejer den.”

“De hvide SAND jeans er vintage, og jeg har dem efter min mor. De har SANDs gamle logo bagpå, og det er lidt sjovt at mikse dem med alle de nye SAND items, jeg fylder i garderoben sæson efter sæson. Georg Jensen uret har også været min mors.”

“Smykkeskrinet er oprindeligt en æske til at opbevare sølvtøj i. Det indeholder ure fra Rolex, Georg Jensen og Longines, øreringe fra Ole Lynggaard, armbånd fra Marlene Juhl Jørgensen og min alliancering, som jeg altid har på, og kun har taget af for billedets skyld. Parfumen er min favoritduft ‘Blackberry & Bay' fra Jo Malone, hårspændet er fra MC Davidian hos Lot #29 og muslingeskallen har jeg fundet på en dykkertur på Maldiverne i vinters.”

“Kjolen, der altid redder mig ud af en tøjkrise. Her stylet med Gianvito Rossi stiletter, der er de eneste stiletter jeg kan gå i en halv dag eller hel aften.”

“Jeg går sjældent i stiletter, men er meget glad for mine glitrende Cinderella-agtige stiletter fra Jimmy Choo som jeg fik i et samarbejde jeg lavede med Mytheresa.com. Miu Miu sandalerne har en bred men ikke så høj hæl, så de er et smukt og behageligt alternativ.”

"La Mer passer godt på min hud, dufter fantastisk og pynter på badeværelset. Især den grønne ‘The Concentrate' kan udrette mirakler, og deres foundation giver en smuk, frisk og naturlig hud.”

“Det store statement-piece af en guldørering fra Orit Elhanati får ethvert outfit til at ligne en million – og sikrer komplimenter fra samtlige jeg møder. Her skinner den om kap med en lilla silkeskjorte fra Celli Freifeldt.”

Vintage hat og frakke fra SAND

“Ganni laver meget raffinerede sommerkjoler, og denne har et helt fantastisk print og snit. Det er så flatterende med bindebælte i taljen, og silhuetten er uden tvivl den type kjole, jeg har flest af. Billedet af ballerinaen er en afskedsgave fra mine tidligere kollegaer på Modemagasinet IN, og er fra den sidste modeserie, der blev skudt inden jeg stoppede.”

"Ingen gør casual lækkert som Anne Vest, som er designeren bag denne grønne look."

Closet Confidential // Anne Charlotte Vogel

Hvem: Anne Charlotte Vogel

Hvor: Frederiksberg

Hvad: Ansvarlig for PR hos SAND

Hun ynder at mikse high end med high street og har en stor forkærlighed for unikke vintagefund, hvoraf størstedelen er fundet i sin mormors gemmer. Hendes stil emmer af personlighed, og der er ikke noget overflødigt i klædeskabet takket være en effektiv shoppestrategi. Vi har besøgt 26-årige Anne Charlotte Vogel i lejligheden på Frederiksberg, hvor vi har fået et kig i hendes elegante og tidløse garderobe.

Din stil i 3 ord?

“Festlig, personlig, kontrastfyldt.”

Hvordan er dit forhold til mode?

Jeg elsker mode, og ser det som meget mere end blot et flot outfit. Jeg tror på, at man kan klæde sig på til enhver lejlighed med den rette garderobe. Da jeg var lille holdt jeg meget af at klæde mig ud, og jeg elskede min farmors højhælede sko, min mormors klipseøreringe og min mors røde læbestift. Interessen for særligt min mormors klædeskab er blot vokset med tiden, og jeg har nu garderoben fuld af fund derfra.”

Det vigtigste item i din garderobe?

“Jeg kan umuligt vælge ét, så her er syv: Georg Jensen ur fra min mor, alliancering fra min mormor, min klassiske Chanel 2.55 flap bag, Ole Lynggaard øreringe som jeg har fået af min kæreste, mine Céline støvletter, Orit Elhanati guldørering og min brocade-jakke fra SAND.”

Hvad inspirerer dig?

Jeg bliver inspireret af de mange visuelle indtryk jeg får, hvad enten jeg ser et modeshow, slentrer rundt mellem arkitektoniske bygninger, går gennem et velindrettet hjem, ser en kunst- eller fotoudstilling eller slapper af til en god TV-serie. Arkitektur, interiør og mode er i mine øjne æstetik i forskellige skalaer, så jeg bruger i høj grad min erfaring herfra i mit job i modebranchen, samt når jeg indretter vores hjem, da jeg stræber efter at skabe noget æstetisk i alt hvad jeg gør. Og selvfølgelig instagram.”

Har du en særlig shoppingstrategi?

“Jeg køber kun én taske eller ét par sko af hver type – med få afvigelser. Indenfor tasker har jeg eksempelvis en skuldertaske til det allermest nødvendige, en håndtaske med plads til lidt mere, en shopper til arbejdscomputeren, en weekendtaske til kortere getaways og en kuffert til rejser. Og sådan er det også mere eller mindre med mine sko.”

Hvilket item redder dig altid ud af en tøjkrise?

“Min grønne, mønstrede kjole fra Heartmade. Den redder mig igen og igen, uanset om det er til en fest med høje hæle og smykker eller på en søndag med håret sat op i en knold og sandaler.

Dit bedste stylingtip?

“Jeg har flere gode stylingtips, og jeg deler med glæde ud af dem. Klæd dig flatterende efter din silhuet, og du vil sjældent lave fejlkøb. Mix high end med high street og vintage med de nyeste tendenser, og du vil sikre et interessant look. Køb en damper, og du vil næsten aldrig bruge dit strygejern igen. Brug det du har – også selvom det har været alt for dyrt. Giv op på stilletterne, hvis du altid ender i bare tæer sidst på aftenen, og sværg til støvletter. Hvis et item kun er praktisk, don’t buy it. Gå efter styles som gør dig glad og giver dig følelsen af power, hver gang du tager dem på. Udstråling er din vigtigste accessory.”

Hvad har du typisk på til hverdag?

“Til hverdag går jeg altid i SAND som er fænomenalt gode til at lave mønstrede, flagrende maxikjoler med lange ærmer samt silkeskjorter med pussy bows, som jeg styler med blå eller hvide jeans.”

Flade sko eller hæle?

Hæle. Mere præcist; støvletter. De løfter ethvert outfit og giver det et feminint og elegant twist, og så er de også mulige at gå i på job en hel dag – eller danse i en hel nat, if that’s the case.”

Hvad er dit næste køb?

“Ifølge min kæreste er mit næste køb en større lejlighed, men hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg jo heldigvis, så er et par jeans fra Toteme nok et mere realiserbart køb, som jeg kan få glæde af, mens vi sparer op til en lejlighed.”

Følg Anne på Instagram @acvogel

Billeder af Zuzana Janosova @sjuloves

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.