En kombivogn med plads til det hele. Også til storebror.

Det kræver sin vogn at have to børn. Der skal være plads til, at Oskar kan få sig en slapper, når vi er ude på en længere tur eller på vej hjem fra børnehaven, men mest af alt skal der være plads til lille Wilma, der lige om lidt er seks måneder og slet ikke så lille mere.

Tilbage i november måned lancerede Bugaboo en ny version af Donkey-modellen, og har man to små børn eller planer om at få flere børn uden alt for mange år imellem sig, kan jeg virkelig anbefale Donkey2. Den har været så godt som uundværlig for os. Oskar var lige fyldt 3, da Wilma kom til verden, og selvom han egentlig helst vil gå eller løbe afsted på sit løbehjul, har vognen reddet ham (og os) mange gange i løbet af vinteren. Særligt på de ekstra kolde eller våde vinterdage, hvor turen hjem fra børnehaven kan være lidt af en udfordring, når man bare er 3 år gammel, virkelig træt og gerne vil hjem og se Paw Patrol.

For et par uger siden købte jeg så et stå/siddebræt til vognen, og Oskar elsker det. Faktisk så meget, at vi ikke har haft søskendesædet på siden. Og det er jo netop det, der er så genialt ved Donkey2. Når man ikke har brug for begge sæder er den supernem at lave om til en almindelig kombivogn. Man klikker bare sædet af, skubber stellet en anelse sammen og sætter bagagekurven på, der hvor sædet før sad. Det bliver simpelthen ikke nemmere.

Jeg har altid haft et godt øje til Bugaboo. Vi havde en Bee3 til Oskar lige indtil den blev stjålet, og udover at designet er virkelig pænt er funktionaliteten også i top. En Bugaboo er let at køre med, og så fylder den heller ikke meget, når den er klappet sammen, hvilket jeg kan forestille mig er vigtigt, hvis man har bil. Så ja, hvis du overvejer en Donkey2 kan jeg kun sige go for it. Det eneste brok jeg har til Bugaboo er regnslaget der følger med, når man køber den. Det er virkelig ikke handy, men det har Bugaboo vidst også indset. I hvert fald kom der i starten af året et nyt regnslag, som man godt nok skal købe ved siden af, men tro mig, det er pengene værd og fylder absolut intet, når man ikke bruger det. Og det bliver siddende, hvor det skal.

Nu må jeg hellere få hentet Oskar i børnehaven. Der er havedag, så alle børn har en plante eller blomst med, som skal plantes ude på legepladsen. Så hyggeligt!

1 Comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.